12 dage til.... drømmen om den store familie idyl.

Det er søndag aften - klokken er 22.30. Alle børnene sover. Skoletaskerne er pakket, opvaskemaskinen er sat i gang, tvillingernes natflaske er forberedt og nu sidder Ole og jeg ved hver vores computer og tæsker løs i tangenterne.

Om 12 dage er vi på vej til Singapore og drømmen om Østens mangfoldighed af bounty strande, den vilde jungle, den multikulturelle storby.. men først og fremmest drømmen om den store familie, som finder og genfinder hinanden i en ny rytme uden dagligdagen mange uopsættelige sisyfoslignende gøremål: jeg skal lige... hænge vasketøjet op, lave mad, tømme skraldespanden, ringe til Arne, betale regninger etc. ( jeg ved det - det lyder som en klumme i alt for dammerne)

Men hvorfor skal man tage helt til Malaysia for at kunne være sammen med sin familie? er det ikke nok man ser dem jo hver dag - hvis man vil snakke med sine børn og sin kæreste kan man sgu da bare åbne munden? kan man ikke bare tage toget til Roskilde og spise madpakker i domkirken? Hvorfor fanden skal det tage 2 mdr at "genfinde" hinanden? -Bradddr...

Sidst jeg oplevede at vores familie virkelig var sammen om noget - var da tvillingerne blev født. I dagene umiddelbart efter deres fødsel - befandt vi os i en tidslomme på Rigshospital og selv om pigerne lå på neonatalafdelingen og fik mad gennem en sonde - og det var både ubehageligt ( for os) og så uhyggeligt ud og vi var meget bange for om de nu også var normale børn eller om de havde fået for lidt ilt under fødsel og blev retarderede eller multihandicappede... -oplevede jeg at vi var sammen om noget som var større end os selv og det gav god mening. Vi så på hinanden på nye måder. Børnene var ikke bare børn - men kompetente medforældre. Ole var ikke bare min kæreste - men børnenes far. Vi havde et formål som familie, som ikke kun handlede om at forlyste os med hinanden. Egenligt stort.

Deri ligger drømmen om rejsen til Østen nu... Det er drømmen om samhørigheden og evnen til at se de andre man bor sammen med, som de mennesker de også er. Drømmen om en rejse som kan ryste os. Oplevelser der kan rykke os. Oplevelser som får os ud i det ukendte - det lidt farlige. Fx har jeg lige læst i Information om en landmand fra Malysia, som har fanget en kæmpe pythonslange, som inden den blev fanget nåede, at æde 11 af mandens vagthunde! Jeg ser en python for mig - i færd med at slæbe Mercedes ind i junglen.

Vi har endnu kun 2 fixspunkter på vores rejse. 5 dage i Singapore og derefter et fly til Tioman. En efter sigende smuk tropeø med smuk koralrev. Resten af rejsen er et væld af muligheder - uden retninger. Mon familieidyllen findes i Malaysia?

Godnat CPH.