Det var fantastisk snorklevand. Lige ud fra kysten var der de fineste koraller og masser af fisk. Og en meget fin rokke, som boede under en bestemt sten, hvor vi besøgte den flere gange.
Sanne snorkler:

Vi så en del dyr. Monitor Lizards, som er nogle krybdyr i nær familie med Komodovaraner på ca 1 meter i længden, nogle aber, en enkelt slange og en enkelt skilpadde.
Hvis du klikker på dette link, ser du en film af den første abe, som Frederik og jeg så. Vi tror det var fører-hannen, da den holdt sig lige i kanten af den store flok, og den så ud som om, at den var meget større end resten.
En af aberne i flokken i det store træ:

Vi fløj med en gammel propelmaskine fra Singapore til Tioman. Vi ventede i 3 timer i Singapore, men ellers gik turen fint.

På vej ind til Tioman var der en super udsigt til det helt ubeboede indre af øen og de hvide strande.

Vi havde aftalt med Panuba Inn, at de skulle hente os ved flyet og sejle os ud. Det tog ca 15 minutter i en lille speedbåd.

Da vi vågnede den første morgen så jeg en skilpadde på stranden. Jeg troede, at den var oppe for at lægge æg eller noget andet spændende. Senere fik jeg at vide, at det en fisker der havde fået den i nettet og sat den ud igen.

Den første dag sov tvillingerne til middag i en hængekøje spændt ud mellem to palmer på stranden.

Vi læser lektier næsten hver dag. En del er pensum, som vi har fået fra lærerne. En del er emner vi finder på, som passer til de steder, vi rejser. Mille har et tema om palmer, som vi finder, fotografer, slår op og klassificerer. Frederik skulle igang med et tema om tidevand, men det kan vi først lave færdig, når vi igen kommer til kysten. Palme-rapporten bliver uploadet snarest, og der kommer sikkert flere temaer på bloggen.

Den anden dag blev vi sejlet op langs kysten i en lille speedbåd. Både for at tjekke, om vi hellere ville bo et andet sted og for at se skoven og strandene fra kysten. Det var meget meget fantastisk!


I Singapore fik vi en mail om, at Panuba's babyseng var brudt sammen, så vi havde en korrespondence om, hvordan vi kunne placere en madras på gulvet. Men da vi kom frem, havde de fået den fikset. I Dk var der én, der fortalte os, at Malaysia var Sydøstasiens Vesttyskland. Vores oplevelse er, at det passer. Der har endnu ikke været noget, som nogen har glemt. Ingen er kommet for sent, og de kontakter os og tager forbehold langt før, det er nødvendigt. Det er virkeligt meget let at komme rundt og finde ud af tingene.

Vi stødte på denne lille søde slange på knap 2 meter. Den er vist nok "moderat giftig", som det står i guidebogen.

Børnene hjælper med at passe tvillingerne. Godt med nogle ekstra arme og ekstra underholdere.

Der er masser af sjove krybdyr

Ingen kommentarer:
Send en kommentar