Tioman - konfronteret med drømmen

Vi er nu kommet til Vores Ø, Pulau Tioman, som vi har set hen til i flere måneder. Det er dét ene sted, der har bragt os til tage til Malaysia. Alle andre steder er ligesom bare kommet på i halen på dette projekt.

Når nogen har spurgt om, hvor vi skulle hen, har historien handlet om denne ø, der engang blev kåret som en af verdens 10 smukkeste øer, hvor der ingen veje er, men kun transport af søvejen, hvor der er masser af uberørt regnskov, koraller lige ved stranden. Og vi har læst masser af historier om pytoner, aber og alle mulige andre dyr, som folk møder lige hvor de bor.

Vi havde også forestillinger om, at vi kunne bo helt alene på en uberørt strand, men med alle baby-bekvemmeligheder, aircon, internetforbindelse, forplejning.... Selvfølgelig fuldstændig urealistisk!

Så nu står vi så midt i det. Der er lidt af det hele. Eller MEGET, rettere sagt. Naturen er lige så fantastisk, som vi har forestillet os. Der bor 46 andre. (Jeg ved det, fordi Frederik skal lære Excel som en del af sine lektier, og vi laver statistik på gæsterne...). Men det er flinke folk. En del som os selv, der rejser rundt i lang tid med en flok børn. Andre er korttids gæster fra Singapore. Og atter andre er unge rygsækrejsende.

Når nu det ikke kunne blive 100% som vi ville, var vi straks på vej videre. Men det mest øde sted på øen, Juara, er så øde, at sporet for 4-hjulstrækkere henover øen er skyllet væk i regntiden, og der ikke nogen både i øjeblikket, der sejler der over.

Sidste mulighed kunne være det store Salang lidt nordpå.

Vi sejlede der op i dag i en lille speedbåd. Stedet var meget meget mere befolket og spoleret end her. Så det var hurtigt klaret.

Men turen derop.... Vi sejlede 20 minutter i det vildeste tyrkisblå og helt klare vand, hvor man kan kigge direkte ned til koraller og farvestrålende fisk, og kigge tæt ind i regnskoven der ser ud som om den æder klipper og strande helt ned i vandkanten, og en koncert af regnskovens lyde.

Det sted vi har valgt, er nok det sted, der kommer vores forestillinger nærmest, og selvom der er en larmende ombygning i gang, er det ok. 100 meter væk ligger den mest fantastiske strand, hvor der ingen mennesker kommer og hvor vi kan overkomme at bære tvillingerne over.

Vi har en altan, der hænger direkte ud over stranden. Og fra stranden er der koraller 20 meter væk. Det er vist ret perfekt, men mærkeligt sådan at blive konfronteret med vores opkørte forestillinger.

Man tror altid det vildeste. Som i går morges, da der kravlede en havskildpade på 40 cm på stranden. Jeg troede at den havde været oppe for at lægge æg eller noget andet. Helt vildt autentisk!!!! Indtil der desværre var én, der fortalte, at det var fiskerne der havde fanget den ved et uheld og satte den ud igen. Men flot var den!

Vi blive her et par uger og slapper helt af.

Nå, ja, konklusionen: Selvom vi var lidt forvirrede, så er der altså superfedt!

Eneste minus er, at tvillingerne blev ligeså forvirrede som os. Nu skal de have nogle dage heeeeeelt langsomt og vænne sig til dette nye sted. De er ok, men de har været meget trætte i dag. Nu skal de forkæles de næste dage.

Deres internetforbindelse er gået i stykker i byggearbejdet. Jeg ved ikke, hvornår den kommer op igen. Indtil da er vi på min danske 3-mobil-forbindelse, der vist koster en milliard. Så vi skriver først igen lidt senere, og billeder må også vente.

Hvis I vil læse mere, så klik på linket til højre om Panuba Inn, hvor vi bor.