torsdag den 19. april 2007

Billeder fra Under Vandet

Vi har ikke noget kamera til under vandet, men vi har fundet disse billeder af "noget" vi har set:

Bumphead Parrotfish. Bliver op til 130 cm lang. Vi var sammen med en flok på ca 10 i måske 20 minutter, hvoraf de fleste var tæt på denne størrelse. De har meget drabelige tænder, og først troede vi sgu, at de ville æde os. Men de er fredsommeligheden selv.



Green Turtles. Vi har været ude og snorkle 2 dage fra en båd. Begge dage svømmede vi sammen med disse fantastiske dyr. Måske godt 1 meter lange.


Og lidt mere:

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

hej børn.idag er det regn,koldt og blæsende man tror næsten det er vores risengrøddag.men i får jo ris nok hvor i er.det er herlige billeder ole sender.jeg glæder mig hver dagtil at gå på bibliotek.i morgen har jeg meldt mig til kursus her.i ser ud til at nyde livet alle sammen.de kærligste hilsener fra farmor.

Anonym sagde ...

Kære Mille, Frede og alle de andre. Her går det godt, ligesom jeg kan se det gør hos jer. Petersen ligger i dybfryseren og venter på at blive udstoppet, eller at få skjoldet ordnet så det kan stå til pynt i al evighed. Sidst jeg var i Grønland mødte jeg Anette, og fik en hyggelig snak med henne. Jeg skulle hilse mange gange, og sendte henne adressen til jeres Blog, så måske skriver hun en dag. Bedste hilsner fra onkel Michael

Anonym sagde ...

kæreste emilie.i dag har jeg haft besøg af postmand per,med et flot kort fra dig .tusind tak for det.i morges var der is på mit fuglebad så her går vi ikke med sommertøj endnu.mit kursus i går var spændende,men der går vist lang tid før jeg bliver ekspert.mange kærlige hilsener til hele familien farmor.

Anonym sagde ...

Kære Mille
Mange tak for dit fine kort. Det har været længe undervejs. Det var fra før, I så elefanterne, og I har jo oplevet meget siden. Jeg kan forstå, at I har fået en masse legekammerater, der hvor I er nu. Du må blive dygtig til at tale og forstå engelsk. Jeg glæder mig til at høre mere fra jer. Jeg kigger tit på bloggen i håb om, der er noget nyt. Jeg glæder mig rigtig meget, til I kommer hjem. Jeg savner jer.
De kærligste hilsener fra Else

Anonym sagde ...

Så er det sgu blevet forår i DK! Håber det holder lidt mere end bare en dag eller to. Ville jo være fedt, hvis I kunne vende hjem til noget ordentligt vejr.
Jeg glæder mig til at se jer allesammen igen!
Knus fra Nanna