Livet i landsbyen

Vi bor nu på Øen Perhentian – som ligger ud for den nordlige del af østkysten - kendt for fantasisk dykning, krystalklart vand og smukke kridhvide strande. Og præcist sådan ser her ud. Et postkortlignede tropeparadis med kokospalmer og meget doven stemning. Resortet vi bor på hedder Tuna bay og det er ganske godt. Vi har 2 sammenhængende værelser. Så børnene har deres eget værelse. Hvilket er fedt! Især for forældrerne. :-0

Stranden ligger 20 meter fra vores dør og her er meget børnevenligt. Derfor bor her næsten kun familier med børn i alle aldre. Her er flere spædbørn udover tvillingerne og alle er turister fra Europa, Australien og New Zealand. Ingen Malayer. Kun blegansigter. Lidt en omvæltning i forhold til de andre steder vi har været.

Resortet er lille og det er uden for sæsonen – så derfor er her lige tilpas med mennesker. Måske 30 voksne og 15 børn. Korallet udfra stranden er knap så overvældende, så vi må sejle ud på nogle ture for at kunne se interessante koraller og fisk.

Freden og Mille eeeelsker at være her. Der er nærmest børneklub. Børn fra 4-14 fra Sverige, Tyskland, Danmark og Australien leger alle sammen og al samtale forgår på engelsk. Der bliver spillet meget fodbold og badet en del. Børnene er stort set sammen hele dagen og aftenen - kun afbrudt af diverse udflugter. Der er en god stemning blandt alle forældrerne, som selvfølgelig passer på de nærmeste børn uanset hvem de nu måtte tilhøre. Vi spiser alle morgen, middags og aftensmad på den samme resturant, så det er meget tæt og hyggeligt. Tvillingerne har det fint og spiser begge grød 2 gange om dagen. De er glade og nyder, at der er så mange forskellige børn og voksne, som gerne vil snakke og lege med dem. Vi havde planlagt, at folk ikke måtte tage dem op. Men det er mange uger siden, at det er faldet fra hinanden.

Dagens helt store oplevelse fik vi på en sejltur langs kysten. Begge tvillingerne var med ude i båden. De stod og vippede i båden i hver deres klapvogn. Og de nød det. Det så mærkeligt ud for alle de andre vandturister – med 2 klapvogne i båden – men vi var lykkelige for at vi kunne komme ud og snorkle sammen. Første stop var et pænt koralrev, hvor vi snorklede alle 4 sammen en halv times tid.

Næste stop var midt ude i vandet mellem de to øer, hvor man skulle kunne se skildpadder. Vi havde ikke nogen klar ide om, hvad vi ville få at se, men det overgik vores vildeste forestillinger. Vi så ialt 6 store havskildpadder af arten Green Turtel. De var fantastiske og ca 1,5 meter lange.
Smukke og uanfægtet af , at vi forfulgte dem i 10-15 minutter. Pludselig mens vi svømmede efter en kæmpe en af slagsen – vendte den sig om imod os og svømmede lige imod os. Jeg troede at den følte sig truet og ville angribe os! men nej, den kikkede blot på os - meget intenst et par sekunder, hvorefter den svømmede roligt den anden vej. Det var stort! Det er en utrolig beroligende tanke, at det findes et så smukt og roligt dyr og at man blot med snorkel kan svømme ud og se dem – hvis man vil. Jeg er sikker på, at det gør verden lidt bedre, at der er havskilpadder til.

I morgen tager vi nok endnu en tur ud til havskildpadderne og giver Frederik og Mille endnu en dag i landsbyen. Faktisk har vi besluttet, at vi bliver på øen indtil vi alle er så afslappede, at vi kommer til at kede os.

Hilsen til Lise. Godt at se dig på bloggen og godt at hører at den lille pige har det godt. Vi glæder os til at se jeres hus. Og til Merete – er Tivoli allerede åben? Vi er tilbage den 9. maj – så skal vi i Tivoli. Og til Far, Anne, farmor, Else og Arne. Til Nimbus og Katja med tak for hjælpen. Og en særlig kærlig og varm hilsen til Petrine. Kys kys kys.

Vores internetforbindelse er uhyggeligt langsom herude, så vi kan næsten ikke blogge. Vi undskylder... Vi forsøger at skrive fra mobiltelefonen og med lidt held også tekst fra computeren. Og med rigtigt meget tålmodighed måske også et enkelt billede.

Kærlige hilsner fra os alle 6